Velkommen til Tversted Marked

Tversted Marked forsøger til stadighed med fornyelser på flere fronter. Markedet skal være til glæde og gavn for vores mange markedsgæster.

 

Sandwichbaren bliver i år lavet om til Bagels Hytten. Og der kan som noget nyt købes en mørk øl - Grimberger.

Der vil igen i år være Gudstjeneste kl. 10:00 i Cafe Himmel & Hav ved Sognepræst Johan Hermann Rump. Kl. 9.30 vil Tversted Marked være værter ved formiddagskaffe og rundstykker m/ost og marmelade. Der kan endvidere købes formiddagskager, juice og kakao. Dette gælder dog kun for gæsterne til Gudstjenesten.

Møller spiller i caféen fredag og lørdag aften fra kl. 20:00-24:00. Her vil du kunne nyde en øl eller et glas vin i hyggelig stemning (det er ikke høj musik)

 

Underholdningen er noget der har stor prioritet hos Markedsudvalget. Der skal være noget, der rammer et bredt publikum - nogen er til fed rock andre til slager pop. Det er en stor udfordring at ramme rigtig! Se mere under punktet "Program 2018"

 

Lørdag eftermiddag er der udstilling af Amerikaner biler. Hjørring Veteranklubben og Lastbil Nostalgi kommer med deres flotte køretøjer søndag fra kl. 10-16.00. De er på Skolevej.

 

Cirkus SUNI kommer og underholder med deres cykelopvisning lørdag og søndag kl. 14-16.00.